Almindelig kvik eller senegræs

Almindelig kvik eller senegræs, Elytrígia répens (tidl. Agropyron répens), er med rette frygtet af alle jordbrugere. Dette flerårige ukrudt er hårdfør og sejlivet, og det er i stand til at spredes både gennem frø og iturevne jordstængler. Disse tynde, hvide stængler er det, der har givet planten det folkelige navn »senegræs«.

Kvik er en strandplante

Økologisk set er kvik tilpasset et liv på strandens sanddækkede tangvolde. Biotopen er både righoldig og meget vanskelig at leve i. Man kan sige det sådan, at hvis en art kan klare sandflugt, storm, havgus og højvande, så kommer belønningen i form af adgang til vigtige vækstfaktorer.

En jordstængel har dannet en ny plante i det tidlige forår. Foto: Karna Maj

Kvik har invaderet de dyrkede jorder

Disse tilpasninger til det oprindelige miljø er grundene til, at kvik har haft så stort held til at invadere vore dyrkede jorde. Hvis man tænker efter, springer det i øjnene, hvordan dyrket jord i mange henseender tilbyder samme niche som tangvoldene.

Bekæmpelse med braklægning

I fortidens jordbrug kom man om ved denne sejlivede art, når man braklagde jorden gennem et helt år. Dyrenes græsning og konkurrencen fra græsmarksplanterne er kvik nemlig ikke i stand til at klare. Det er i øvrigt den samme svaghed, vi benytter os af, når vi anlægger græsplæne på jord, som er inficeret med kvik.

Sprøjtemidler har begunstiget kvik

Omvendt har det moderne, kemiske landbrug begunstiget arten, for den tåler hormonmidler lige så godt som kornet. Jo mere der er blevet sprøjtet, jo færre konkurrenter har kvikgræsset haft.

I disse år bruges der næsten udelukkende glyfosat, som sælges under flere handelsnavne, hvor »Roundup« er bedst kendt. Det har en kraftig virkning på de underjordiske dele af planterne og derfor også på kviks udstrakte netværk af jordstængler. De mange fund af glyfosat og nedbrydningsprodukter derfra i grundvandet har dog fået myndighederne til at begrænse brugen af midlet.

Mekaniske metoder

Tilbage står så de velkendte, mekaniske metoder: skygning og udsultning.

Skygning af kvik kan ske på flere måder:

• Indplantning af kulturplanter, som bliver højere end kvik.
• Dækning af arealet med et materiale, som ikke lader lys passere.
• Dækning af arealet med et tykt lag bark– eller vedflis (se dog nedenfor).

Ved udsultning drejer det sig om at få tømt plantens underjordiske næringsreserve. Det kan man gøre ved at:

• hakke (eller fræse eller harve) planten om, så snart den viser grønt over jorden.
• slå planten med jævne mellemrum gennem hele sæsonen.

Det er vigtigt at indsamle rødder af kvik, da selv små stykker kan blive til en ny plante, som sender nye rødder ud, som danner nye planter osv. Foto: Karna Maj

Kvikgræs lever godt under barkflis

Til slut blot en enkelt iagttagelse, som viser, hvordan vi skal være varsomme med at indføre nye, smarte metoder i ukrudtsbekæmpelsen.

For nogle år siden lagde Jens Thejsen og jeg mærke til, at kvikgræs, som står dækket af barkflis, er mere kraftigt, end det bliver, når det står på frit felt. Når man frilægger græssets rodnet ser man, at det står i nær forbindelse med hvide svampetråde (mycorrhiza). Men det mest ubehagelige er dog, at samme svamp er i gang med at omsætte barkflisen. Med andre ord: ved hjælp af en mellemmand (en barknedbrydende svamp) lykkes det kvikgræs at leve bedre under den barkflis, som skulle hæmme det!